Myndigheder

En række myndigheder i Danmark og Grønland er ansvarlige for at skibe kan navigere sikkert i grønlandske farvande og havne. I det følgende er givet en kort beskrivelse af de vigtigste myndigheders ansvarsområde og deres leverancer til brug for skibsfarte



Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Sejladssikkerhed i grønlandske farvande og Arktis er to af Søfartsstyrelsens væsentlige indsatsområder.

Søfartsstyrelsen har i samarbejde med Grønlands Kommando og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) sammensat en sikkerhedspakke med information om sikkerhedsregler og internationale anbefalinger. Sikkerhedspakken gør opmærksom på de særlige forhold, der gælder ved sejlads i Arktiske eller grønlandske farvande.
Læs mere under Sejladssikkerhed

Søfartsstyrelsen udgiver "Efterretninger for Søfarende" (EfS) ugentligt. I EfS bekendtgøres forhold af betydning for skibsfarten i danske og tilstødende farvand samt færøske og grønlandske farvande.
Læs mere under Sejladsplanlægning.

 

undefined  
Geodatastyrelsen 
Geodatastyrelsen er en styrelse under MiljøministerietEnergi-, Forsynings- og Klimaministeriet .

Geodatastyrelsen er den officielle danske producent af søkort over farvandene omkring Danmark og Grønland. Geodatastyrelsen udgiver således trykte søkort (papirsøkort) og elektroniske søkort (ENC), i forskellige målestoksforhold, dækkende de grønlandske farvande. Disse kort muliggør planlægning og gennemførelse af sejlads i grønlandske farvande. Geodatastyrelsen er desuden udgiver af nautiske publikationer, som ligeledes anvendes ved planlægning og gennemførelse af sejlads i grønlandske farvande. Endelig udgiver Geodatastyrelsen publikationen ”Søkortrettelser”, hvori beskrives de rettelser, som er nødvendige for at vedligeholde Geodatastyrelsens papirsøkort og nautiske publikationer over farvandene omkring Danmark og Grønland.
Læs mere under Sejladsplanlægning.

Geodatastyrelsen varetager ligeledes søopmåling til brug for søkortproduktion i danske farvande og grønlandske farvande.
Læs mere om søopmåling på Geodatastyrelsens hjemmeside. 

 

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Aktiviteterne har til formål at sikre menneskeliv og materielle værdier. De danner desuden grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning i samfundet - specielt inden for transport- og erhvervssektoren.

Center for Ocean og Is er DMI's afdeling for marin information og rådgivning. Blandt centrets kerneområder er iskortlægning, bølger, havstrømme, havovervågning fra satellit, havets klima og marine data.

Den grønlandske Istjeneste hører under Operation ved DMI i København
Oplysninger fra DMI Istjenesten og Is-centralen er at betragte som vejledende for skibsførerne. DMI Istjenesten er bemandet med specialuddannet personale til analyse af satellitdata til is- informationer.
Læs mere under Radiotjenester.

 

 
Arktisk Kommando (AKO)

AKO er en myndighed i det danske Forsvar. AKO er beliggende i Nuuk.

AKO´s primære opgaver i Grønland er suverænitetshævdelse, herunder overvågning og fiskeriinspektion, søredningstjeneste, søopmåling, stationstjeneste, planlægning af forsvarsopgaver, maritim miljøovervågning og deltagelse i forureningsbekæmpelse, det obligatoriske
skibsmeldesystem GREENPOS, udsendelse af navigationsadvarsler via Kalaallit Nunaata Radio (KNR) og kystradiostationerne. AKO står ligeledes som operatør af NAVTEX.

Læs mere under Radiomeldetjenester, Radiotjenester og Redningstjenesten

 

 

Grønlands Politi

Politikredsen er som Rigsmyndighed organisatorisk placeret under Justitsministeriet. Overordnet ledes politikredsen af politimesteren, der er fysisk placeret i hovedstaden, Nuuk, sammen med politiets centrale administration.

Politimesteren i Grønland er ansvarlig for ledelsen af lokal redningstjeneste, hvorved forstås eftersøgnings- og redningsoperationer i lokale farvandsområder samt for eftersøgnings- og redningsoperationer til lands.
Læs mere under Redningstjenesten

Kontaktoplysninger findes på politiets hjemmeside.

 

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre)
Søfart er en af grundstenene i infrastrukturen på Grønland. Her sikres sammenhængen i et samfund udfordret af store afstande og geografisk spredt befolkning.

Hvad enten det er fritidssejllads, fiskeri eller til transport af varer og passagerer er søfarten centralt, hvis man ønsker at komme rundt i landet. Søfartsområdet er ikke hjemtaget, hvilket betyder, at lovgivningen på området udformes af Danmark, men tilpasses grønlandske forhold. Den gensidige forståelse mellem Grønland og Danmark på området opbygges bl.a. gennem tilbagevendende kontaktudvalgsmøder mellem repræsentanter fra Grønlands Selvstyre og Søfartsstyrelsen i Danmark.

Der findes i alt 180-200 havne-, ponton- og kajanlæg i Grønland.
Selvstyrets havnesektion varetager vedligehold og reparation af stort set alle havneanlæg i byer og bygder.
Det er således også havnesektionens opgave at sørge for, at fiskeri-, passager- og godstransporterhvervet har adgang til vedligeholdte kajpladser i byer og bygder.
Derudover varetager Selvstyret den centrale havnemyndighed, hvilket vil sige havnelovgivning og havnereglement. Den decentrale havnemyndighed varetages i de fleste af byerne af Royal Arctic Line. I bygder samt i Qeqertarsuaq og Illoqqortoormiut varetages denne af KNI Pilersuisoq, mens Mittarfeqarfiit varetager den decentrale havnemyndig i Kangerlussuup Umiarsualivia, Narsarsuaq og Kulusuk.

For yderligere oplysninger om forsyning, havne og lufthavne samt transport, se Naalakkersuisuts hjemmeside.

 


Rigsombudsmanden
Rigsombudsmanden i Grønland er en institution under Statsministeriet.

Rigsombudsmanden i Grønland er rigets øverste repræsentant i Grønland og bindeleddet mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre)  og rigsmyndighederne. Naalakkersuisut kan opfordre rigsombudsmanden til at deltage i forhandlinger. Endvidere skal rigsombudsmanden snarest muligt underrettes af Naalakkersuisut om vedtagne landstingslove og landstingsforordninger samt om andre generelle retsforskrifter, der udstedes af Naalakkersuisut.