Introduktion

Navigation.gl er en portal til brug for navigatører, som ikke er bekendt med sejlads i arktiske farvande, herunder særligt grønlandske farvande.
Navigatører, som skal besejle de grønlandske farvande, kan således ved hjælp af portalen få et overblik over hjemmesider tilhørende myndigheder og institutioner, som har information om sikker sejlads i disse farvande.

Portalen navigation.gl er udviklet i et samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder. På portalen findes således primært links til hjemmesider tilhørende Søfartsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).